Quantcast
Channel: Gør Det Selv
Viewing all 271 articles
Browse latest View live

Ny markise for kun 500 kroner

$
0
0
Den nye markisedug fikseres med snore, mens den monteres.
Den nye markisedug fikseres med snore, mens den monteres.

Det er ikke nødvendigt at udskifte hele markisen, bare fordi dugen er blevet lidt slidt. På internettet kan du købe en ny markisedug for mellem 500 og 650 kr. Dugene fås i forskellige størrelser og kvaliteter og i mange forskellige mønstre og farver.

Hvis du ikke selv vil stå for udskiftningen, findes der også firmaer, der specialiserer sig i renovering af markiser og udskiftning af markiseduge.

Hent vejledningen

I denne gør et selv-vejledning viser vi, trin for trin, hvordan du skifter den gamle markisedug ud med en ny. Det er ikke svært at skifte markisedugen, men det er en god idé at være to, da den kan være svær at håndtere. Du kan se, hvordan du:

  • afmonterer den gamle markisedug
  • monterer den nye markisedug

God fornøjelse!

Læs mere: Ny markise for kun 500 kronerLæs mere: Vælg disse terrassebrædder til terrassenLæs mere: 7 tips: Træterrasse tilbage i topform

Derfor skal du vælge vandbaseret træbeskyttelse

$
0
0
Derfor skal du vælge vandbaseret træbeskyttelse
Derfor skal du vælge vandbaseret træbeskyttelse

Den oliebaserede (terpentinopløselige) maling har i mange år været på vej ud af markedet. Først og fremmest fordi de professionelle malere af arbejdsmiljøhensyn ikke må bruge den. Og i takt med udfasningen er malingproducenterne trukket i laboratoriekitlerne og har forbedret og finpudset den vandbaserede maling, så den i dag har overhalet oliemalingen. Både når det handler om selve malerarbejdet, malingens evne til at flyde sammen og holde i årevis, og ikke mindst når det handler om rengøring. Så i langt de fleste tilfælde er valget klart: vand.

I denne gør det selv-vejledning har vi opstillet 5 grunde til, at du skal vælge træbeskyttelse baseret på vand fremfor olie. Du kan også læse om de få tilfælde, hvor oliebaseret træbeskyttelse er bedre.

God fornøjelse!

Læs mere: Derfor skal du vælge vandbaseret træbeskyttelseLæs mere: 3 behandlinger til træterrassenLæs mere: Er der virkelig brug for grundolie?

Luksushegn med lys og lyddæmpning

$
0
0
Med lister og isolering kan du bygge et superflot hegn, der også dæmper støjen.
Med lister og isolering kan du bygge et superflot hegn, der også dæmper støjen.

På ydersiden ser man blot de smalle lærkelister på en dyb og sort baggrund. Et syn, som kun bliver endnu mere eksklusivt, når mørket falder på, og de små, sorte spots lyser op. Men indeni gemmer sig en smart konstruktion bestående af trykimprægnerede stolper og brædder, som holder sammen på en række rockwoolbatts, der effektivt dæmper støjen fra den trafikerede vej lige ude på den anden side.

Indrømmet. Det er både dyrere og mere besværligt at udføre dette projekt, end det ville være blot at bygge et simpelt plankeværk. Men glæden er til gengæld det større, når man et par uger efter kan nyde synet af sit flotte, nye luksushegn med lys og lyddæmpning.

Listerne koster dyrt

Med en cirkapris på 940 kr. meteren koster det nær 50.000 kr. at bygge et 50 meter langt hegn af denne type. Og det er faktisk de 700 snedkerskårne lister af sibirisk lærk på hver 4 meter, som tegner sig for den største udgift i projektet. Ud af den samlede pris koster listerne alene 30.000 kr. Du kan selvfølgelig vælge at bruge andre og billigere lister, og så længe du vedligeholder jævnligt med træbeskyttelse, holder de fleste andre træsorter også fint.

En anden udgift er den til elektrikeren. Du må nemlig ikke selv trække eller tilslutte el, og derfor bliver du nødt til at købe dig til professionel assistance.

Se, hvordan du bygger støjhegnet

Med hundredvis af smalle, lodrette lister monteret med præcis 3 cm’s mellemrum gælder det om at holde tungen lige i munden, så slutresultatet bliver helt perfekt. Det er ikke svært, men kræver, at du er omhyggelig med vaterpas og afstandsklods.

I denne gør det selv-vejledning gennemgår vi trin for trin, hvordan du:

  • graver ud og støber stolperne fast
  • bygger hegnets skelet
  • monterer støjdæmpende isolering og lister

God fornøjelse!

Læs mere: Bomstærk havelåge Læs mere: Luksushegn med lys og lyddæmpning Læs mere: Sådan maler du hegnet

Bomstærk havelåge

$
0
0
Pyramidesnit, skråstiver, beslag og stolper – her får du alle detaljerne, der får havelågen til at holde.
Pyramidesnit, skråstiver, beslag og stolper – her får du alle detaljerne, der får havelågen til at holde.

En solid havelåge bygget af træ i kraftige dimensioner kræver et par velvoksne stolper, der kan bære dens tyngde. De saves til i toppen med et skråt pyramidesnit, så vandet nemt kan løbe væk. Selve lågen består af en ramme bygget af kraftigt tømmer.

På de lodrette rammestykker laves rundinger i toppen, som gør det lettere for vandet at løbe væk. Det giver samtidig en flot finish og gør lågen mindre “tung” at se på.

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du bygger en havelåge, som holder i mange år. Vi viser, hvordan du:

  • saver stolper og rammestykker til
  • samler rammen og laver skråstiveren
  • skruer lågens beklædningsbrædder fast
  • monterer låge og beslag
Læs mere: Bomstærk havelåge Læs mere: Havelåge med flotte detaljerLæs mere: 5 TIPS: Verdens stærkeste havelåge!

10 ting du skal vide om robotklipperen

$
0
0
Robotplæneklipper: Smalle passager og forhindringer som bede og træer kræver, at robotplæneklipperen kører omveje. Og så skal du måske købe en model, der rækker lidt længere.
Robotplæneklipper: Smalle passager og forhindringer som bede og træer kræver, at robotplæneklipperen kører omveje. Og så skal du måske købe en model, der rækker lidt længere.

1. Kan den klippe store plæner?

Det afhænger af modellen. Størrelsen på din græsplæne er afgørende for, hvilken maskine du skal vælge. Derfor skal du starte med at måle din plæne op, så du er i stand til at vælge en maskine, der matcher dine behov.

Ligger opmålingen af din have på skellet mellem to maskiners kapacitet, kan du med fordel vælge den maskine, der kan slå den største plæne. Så burde du være sikret imod at købe en maskine, hvor producenten har været lidt for rundhåndet med løfterne.

Mål plænens areal op (det er typisk nemmest at dele plænen op i felter, hvis den ikke er en regulær firkant).

2. Kan den kun slå helt firkantede plæner?

Robotplæneklippere fungerer bedst på regulære stykker græs. Hvis din have indeholder mange små stykker græs eller smalle passager, kan robotten derfor have svært ved at nå hele vejen rundt. En have med mange træer og bede på plænen kræver også mere af den ledning, der skal lægges ned langs kanten af det område, der skal slås. Hvis din have har mange træer eller andre forhindringer, skal ledningen lægges ned rundt om dem på en særlig måde.

Du skal lægge en kanttråd ud på din plæne for at markere området, der skal klippes.

3. Kan den klare stigninger?

Hvis der er kuperet i din have, skal du vælge en maskine, der kan klare store stigninger. Ellers kan det blive et problem for maskinen at komme op ad bakkerne. Spørg producenten eller forhandleren, inden du køber.

Ikke alle robotter er glade for bakker.

4. Hvor skal basen stå?

Nogle modeller kan stilles op ad en væg, mens andre er nødt til at stå et stykke fra mure og fliser. Og du kan ende med at skulle have en uskøn plastikkasse stående permanent midt på din plæne. Bestem basens placering, inden du ruller kanttråden ud.

Basen er sjældent særlig køn. Du kan evt. bygge et lille “hus” til den.

Basen er sjældent særlig køn. Du kan evt. bygge et lille “hus” til den.

5. Larmer den?

Støjniveauet varierer fra model til model. En robotplæneklipper kører langsomt, og derfor bruger den også lang tid på at ordne plænen. Vælg derfor en model, der ikke larmer for meget. Producenterne oplyser støjniveauet i decibel, så der er mulighed for at sammenligne. 67 dB svarer fx til almindelig samtale.

Husk, at en stigning på 3 dB svarer til en fordobling af lydstyrken.

6. Er den nem at stjæle?

Producenterne har forskellige metoder til at sikre, at ingen kan stikke af med din maskine. De fleste har en pinkode, der skal indtastes, hvis klipperen er blevet flyttet manuelt. Andre har en decideret tyverialarm, så en høj hyletone vil starte, hvis ubudne gæster løfter maskinen op fra græsset. Enkelte har også indbygget et GPS-modul, så du altid kan se, hvor i verden robotten befinder sig.

Maskinen låser, hvis den løftes, og beder om en pinkode for at kunne starte igen.

7. Kan den klippe i regnvejr?

Vådt græs lægger sig ned og kan derfor være svært at klippe jævnt, både for håndholdte maskiner og robotter. Derfor kan det være en fordel, hvis robotten er udstyret med en regnsensor, der får den til at køre tilbage til ladestationen, hvis der kommer nedbør.

Sensorerne sender robotten tilbage til opladeren, hvis de mærker regn.

8. Hvordan styrer jeg den?

Nogle robotter styres udelukkende på et indbygget betjeningspanel, mens andre kontrolleres via en app. Mobiltelefonen giver ofte flere valgmuligheder, men kan samtidig gøre opsætningen mere uoverskuelig.

9. Hvad med sikkerheden?

De små robotter er proppet med sikkerhedsforanstaltninger, som mindsker risikoen for at komme galt afsted. Fx skal de roterende blade stoppe øjeblikkeligt, hvis maskinen løftes eller vendes om. Man må heller ikke kunne nå bladene med fingrene, når robotten er i gang med sit arbejde.

Husk under alle omstændigheder at slukke maskinen helt, hvis du har brug for at skifte knive eller af andre grunde vende maskinen om!

Motoren skal stoppe, hvis maskinen løftes.

10. Kan den klippe kanter?

Desværre nej. Du er ikke helt færdig med at slå græs. For at øge sikkerheden må de roterende blade aldrig nå helt ud til robottens kant. Det betyder, at uanset hvilken robot du vælger, vil det altid være nødvendigt at gå kanterne efter med en kanttrimmer.

Kanttrimmeren kan du ikke sende på pension.

LÆS OGSÅ: Her finder du vores nyeste test af robotplæneklippere

Læs mere: 10 ting du skal vide om robotklipperen Læs mere: Gør plæneklipperen så god som nyLæs mere: Sådan: Slib kniv til plæneklipper

Ny lim er stærkere end sten

$
0
0
Når de to komponenter presses ud, blandes de i den særlige snegl inde i fugespidsen. De første 10-20 cm af den klæber, der kommer ud, er ikke nødvendigvis blandet optimalt, så det bør du kassere.
Når de to komponenter presses ud, blandes de i den særlige snegl inde i fugespidsen. De første 10-20 cm af den klæber, der kommer ud, er ikke nødvendigvis blandet optimalt, så det bør du kassere.

Sådan virker det

En almindelig lim, fx en trælim, hærder, når der tilføres fugt fra træet eller luften. Det gælder ikke for en tokomponent lim eller forankringsmasse. De to komponenter, som altid er adskilt, når du køber produktet, kan slet ikke lime hver for sig. Hvis du adskiller dem, kan de ligge i fri luft uden nogensinde at blive til andet end noget blødt snask.

Men i det øjeblik, de to komponenter blandes, så begynder hærdningsprocessen (og det går som regel stærkt). I 20 graders varme har du cirka 7 minutter, inden massen bliver for hård til, at du kan sætte en gevindstang fast i den.

Massen kan bruges i alle temperaturer fra minus 10 til plus 40 grader. Du kan bruge den til at lime noget fast i tørre huller, men selv i huller, der står under vand, virker den uden problemer.

Forankringsmassen her kan modstå en brand i minimum to timer, hvis du har limet et gevindjern fast i beton. Armeringsjern, der er klæbet fast, kan holde i flammerne i minimum fire timer.

Her kan du bruge forankringsmasse

Du kan fx bruge forankringsmasse til at sætte bundremmen fast til fundamentet, når du bygger en tilbygning. Lim gevindstænger ned i betonen, og lav huller til dem i remmen.

Du kan også fastgøre postkassen eller carporten til jorden ved at støbe et betonfundament, bore huller og klæbe gevindstænger i med klæbemassen.

Postkassens fødder spændes fast til gevindstænger, der klæbes ned i hullerne.

Forankringsmasse kan også bruges til at sætte havelågen fast til murværket. Har du porøse mursten, er dette langt bedre end ekspansionsbolte, der kan sprænge murstenene.

Stolpen til lågen sættes på gevindstænger, der er klæbet ind i hullerne.

Forankringsmassen kræver forberedelse

Det er simpelt, men det kræver alligevel omhyggelighed at bruge den tokomponente klæber. Rengøring af hullet er afgørende for resultatet.

Læs mere: Ny lim er stærkere end stenLæs mere: Hvilken lim skal jeg bruge til plankebordet? Læs mere: 10 limtips til finurlige faconer

Få ekstra plads med en karnap

$
0
0
En karnap har den fordel, at den kan laves uden at søge byggetilladelse. Derudover giver den mulighed for et fantastisk lysindfald.
En karnap har den fordel, at den kan laves uden at søge byggetilladelse. Derudover giver den mulighed for et fantastisk lysindfald.

Pladsmangel er et problem, de fleste boligejere står med på et eller andet tidspunkt.

Inden du vælger den drastiske løsning at flytte til noget større, kan det ofte betale sig at lede efter uudnyttede kubikmeter i din nuværende bolig.

Får du inddraget dem, behøver du måske ikke at flytte eller bygge til, men kan klare dig med en mindre drastisk løsning. Det vil være billigere end både tilbygning og flytning.

Der mangler et ekstra værelse

Et klassisk problem er et manglende værelse. Står du i den situation, vil du ofte se på, hvordan det kan lade sig gøre at opdele de eksisterende rum – og opleve, at der bliver for lidt plads, hvis du bygger en væg og laver et gangareal for at kunne komme ind på det nye værelse.

Nogle gange kan det give god mening at se på de tilstødende rum, som måske kan inddrages, så du får en bedre fordeling af husets kvadratmeter. Det er en del af løsningen for at få et værelse mere i dette træhus.

I gør det selv-vejledningen kan du læse, hvordan vi har fået plads til et ekstra værelse ved blandt andet at udbygge huset med en karnap. Vi viser dig også, hvilke dele af projektet du selv kan lave, og hvor du bør vælge professionelle håndværkere.

Læs mere: Få ekstra plads med en karnap Læs mere: Murbier i murværketLæs mere: Stop sætningsrevnen

Tag højtryksrens til næste niveau – med ny kulfri teknologi

$
0
0

Det er tilfredsstillende at fjerne snavs og jord uden brug af stærke kemikalier og rengøringsmidler. Ryobis kulfri højtryksrenser er udstyret med et 5-i-1-mundstykke, slange, udløserpistol, sprøjtedyse i metal og vandbeholder, som rummer 20 liter. Takket være vandbeholderen er du ikke afhængig af en vandslange, og du kan derfor også rengøre længere væk fra huset. Hvorfor ikke tage den med hen til naboen eller båden? Eller rengøre dine køretøjer, inden du sætter dem i garagen?

Sådan forbedres brugeroplevelsen

Høj ydeevne og kompakt design gør det nemmere og sjovere at anvendehøjtryksrenseren fra Ryobi. En 36V kulfri motor med plads til to batterier giver en ekstra lang driftstid, og selve batterirummet er vandbeskyttet, hvilket øger levetiden yderligere. Med et enkelt tryk på en knap kommer du op på 120 bar og bruger kun 320 liter vand i timen, når den er indstillet på maksimal ydeevne.

Højtryksrenseren har også smart indbygget opbevaring til slange, udløserpistol og sprøjtedyse i metal. Man kan også slutte selve sprøjtedysen til en indbygget rengøringstank, som rummer 1 liter.

Når du er færdig, folder du ganske enkelt metalhåndtaget sammen, og metalrammerne på siderne beskytter højtryksrenseren godt mod ydre påvirkninger. Da den er udstyret med hjul, er det nemt at transportere den, uden at du behøver at løfte den. Den vejer 12 kg uden batteri og 13,4 kg med batteri.

Sådan føles det at arbejde med højtryksrenseren

Denne højtryksrenser fra Ryobi kommer til at skille sig ud fra de andre haveredskaber og værktøjer i din garage. Det er især takket være det kompakte design og den enkle opbevaring.

Den har en lydeffekt på 80 dB, når den er indstillet på maksimal ydeevne, og larmer derfor endnu mindre ved almindelig højtryksrens.

5-i-1-mundstykket har både lang og kort rækkevidde og kan tilpasses efter behov, så du kan styre vandstyrke og stråle. Fjern snavset på effektiv vis, og hold dit hjem og dine ejendele skinnende rene. Hvis der er behov for det, kan du desuden købe skumvask og forskellige typer rengøringsmiddel.

Det her er Ryobis Kulfri 36V Højtryksrenser 120 Bar

  • 36V kulfri motor, som går op til 120 Bar
  • Kompakt design med robust ramme og håndtag i metal5-i-1-mundstykke med lang/kort rækkevidde
  • Indbygget rengøringstank på 1 liter
  • Lydeffekt på 80 dB ved maksimal ydeevne
  • Indbygget opbevaring til slange, udløserpistol og sprøjtedyse
  • Hjul til nem transport uanset terræn og underlag
Læs mere: Tag højtryksrens til næste niveau – med ny kulfri teknologi Læs mere: Bomstærk havelåge Læs mere: Luksushegn med lys og lyddæmpning

Test af plæneklippere

$
0
0
Plæneklipper test: Se den overlegne vinder sætte konkurrenterne til vægs i vores plæneklipper test.
Plæneklipper test: Se den overlegne vinder sætte konkurrenterne til vægs i vores plæneklipper test.

Er det blevet tid til at skifte den gamle plæneklipper ud med en ny, så overvejer du sikkert, som så mange andre, om du skal vælge batteri eller benzin. Der er fordele og ulemper ved dem begge, og selvom plæneklipperen på benzin larmer en del, så får du en stærkere motor, der klipper både højt og lavt græs uden problemer, og som kan blive ved, længe efter at batterimaskinerne er løbet tør. De testede plæneklippere kan også alle klippe det høje græs uden de store problemer. Men der er tydelig forskel på, hvor pænt resultatet bliver.

Praktisk baghjulstræk

Mens de letteste testdeltagere vejer omkring 30 kg, vejer den tungeste hele 43 kg. Det er derfor rart, at alle deltagere, med undtagelse af en, har fremdrift på baghjulene. Det gør det nemmere at skubbe de tunge plæneklippere rundt – især når det går opad.

Sådan har vi testet plæneklippere i vores plæneklipper test

Klippekvaliteten er det vigtigste parameter, når vi køber ny plæneklipper. Derfor er plæneklipperne testet i både almindeligt og højt græs.

Vi har desuden set på, hvilke funktioner som elstart, bioklip og muligheden for sideudkast deltagerne hver især er udstyret med.

Plæneklippere på benzin er især at foretrække til de meget store og krævende plæner. Og med en lang arbejdstid er det særligt afgørende med en god ergonomi.

Motorerne på benzin får plæneklipperne til at vibrere meget. Derfor er det vigtigt med en god kvalitet, hvis plæneklipperen skal holde i mange år.

Uafhængig plæneklipper test

Magasinet Gør Det Selv er 100 procent uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter.

Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.

Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet på disse sider.

Vi har testet disse 7 plæneklippere

  • TEXAS RAZOR 5160 TR/WE
  • AL-KO HIGHLINE 51.8 SP-A
  • KLIPPO CHAMPION
  • HUSQVARNA LC 247S
  • STIHL RM 448 TC
  • MAKITA PLM5600N2
  • STIGA COMBI 50 SVEQ

HENT HELE TESTEN og se, hvilken plæneklipper, der blev den store vinder af vores plæneklipper test.

Læs mere: TEST: Vi tester 7 plæneklippere på benzinLæs mere: 10 ting du skal vide om robotklipperen Læs mere: Gør plæneklipperen så god som ny

Vinderne af Danmarks bedste gør det selv-projekt

$
0
0
medlaj-m-baggrund-og-2logo
medlaj-m-baggrund-og-2logo

Tor Klerk byggede klatrevæg i sin lejlighed

Tor Klerk har fået tredjepladsen i vores konkurrence. Projektet er sjovt, og flot lavet. Derudover tager vi hatten af for, at Tor selv har samlet, flækket og boret stenene til klatrevæggen.

269 sten, samlet ind fra alle verdenshjørner. Det er hovedingrediensen i Tor Klerks klatrevæg, som han har bygget sammen med kæresten i deres 63 m2 store lejlighed.

Begge er passionerede klatrere, så når der ikke er tid til at rejse verden rundt for at finde nye udfordringer, kan man tage en tur på klatrevæggen i lejligheden.

Alle stenene har Tor flækket, hvorefter der er blevet boret hul med en søjleboremaskine. Borearbejdet foregik i brusenichen, hvor Tor har brugt vand fra bruseslangen til at køle boret med.

Stenene er fastgjort i 18 mm birkefiner ved hjælp af M10 bolte og indslagsmøtrikker. På bagsiden af væggen har Tor valgt at udnytte pladsen til en hems med soveplads.

Hele projektet, ud over indsamlingen af stenene, har taget parret cirka 3 uger at lave.

269 sten samlet rundt om i verden er hovedingrediensen i Tors klatrevæg i lejligheden.
Stenene har Tor selv tilrettet og boret huller i. sidstnævnte foregik i brusenichen, hvor der var mulighed for at afkøle boret under arbejdet.
Greb i massevis, 269 endte der med at være på klatrevæggen.
Pladsen bag klatrevæggen har Tor udnyttet ved at installere en hems og under den, er der god plads til opbevaring.
borstik

Bettinas hestefold blev til svømmepøl med terrasse

Hvem gad ikke godt eje en svimming pool. Bettina og hendes mand lavede en superflot løsning, hvor de udnyttede en gammel hestefold og byggede et lækkert pool-område op fra bunden. Det udløser en flot andenplads.

Det skulle bare have været en ny hottub i haven, men efter at have kigget priser fandt Bettina Lidströms mand ud af, at det kostede næsten det samme at etablere en helt ny svimming pool. Boligens mest solbeskinnede plet befandt sig imidlertid i hestefolden, så der var ikke andet for, end at etablere den 9 x 5 meter store pool, hvor hestene ellers havde deres daglige gang.

Selve poolen er støttet med fundablokken, der er støbt ned langs siderne af bassinet. Bunden har Bettina og manden også selv støbt. Siderne samt tilbehøret til poolen blev leveret, hvorefter Bettina og manden gav sig i kast med samle selve svimming poolen oven på den støbte bund.

Udenom er der kommet et lækkert terrasseområde, der med tiden er blevet mellem 200 og 300 kvadratmeter stort. Rækværket rundt om terrassen er af glas, så man kan kigge ud på markerne, hvor hestene går.

Det imponerende projekt har Bettina og manden været cirka 4 måneder om at lave.

På ejendommens mest solbeskinnede plet befandt der sig en hestefold. Den måtte lade livet til fordel for det flotte poolområde. Under udgravingen blev Bettina og hendes mand i øvrigt overrasket over at finde et fjernvarmerør, der også måtte flyttes.
Siderne af poolen bliver støttet via fundablokke, som er støbt sammen. Bunden til poolen blev støbt efterfølgende.
Siderne og lineren eller “indmaden” til poolen blev leveret, hvorefter Bettina og hendes mand samlede alle delene ovenpå den støbt bund.
pool5
m700robot

Hønsegården gemte på fundament, der blev til orangeri

Førstepladsen i konkurrencen går til Steen Groth. Orangeriet er blevet til gennem flot håndværk, hvor der ikke er gået på kompromis med noget, og hvor alt er bygget fra bunden. Der er samtidig kælet for detaljerne, så orangeriet fremstår fantastisk flot.

Steen Groths gamle hønsegård skulle vise sig at gemme på et gammelt fundament på cirka 6 x 4 meter, der lå skjult under en jordvold. Steen fik gravet fundamentet frit, og efter forslag fra Steens kone, besluttede ægteparret at bygge et orangeri.

Tingene tog fart, da Steen henvendte sig til det nedlagte garveri i byen, hvor han kunne få 14 tons gamle mursten for en kasse vin.

De genbrugte sten blev omhyggeligt renset, og en stor del af dem udgør i dag gulvet i orangeriet, hvor de ligger i et flot sildebensmønster.

Vinduerne i orangeriet har Steen selv lavet fra bunden. Han har savet og fræset reglar til, så de passer til ruderne. Herefter er de blevet malet med linoliemaling. Siderne af orangeriet, er blevet samlet på jorden, hvor de enkelte vinduer er samlet ved hjælp af både skruer og dyvler.

Steen har brugt cirka 3 år på projektet, og han fortæller at flere gange undervejs i processen, er han vågnet i løbet af natten, hvor han har været nødt til at skrive en idé til projektet ned på papir. Næste dag er idéen blevet afprøvet og ofte med stor succes.

Siden er orangeriet blevet indviet indtil flere gange med de naboer og venner, der gennem byggeprocessen har hjulpet Steen med det fine orangeri.

Under den gamle hønsegård gemte der sig et fundament, som blev udgangspunktet for Steens orangeri.
Orangeri3
Alt er lavet fra bunden. Siderne er samlet med skruer og dyvler for at få en mere robust konstruktion. Vinduerne er ligeledes lavet fra bunden ved at fræse og skære ud til glas og derefter indsætte lister til at holde på glasset.
Hanebåndene har Steen fået fremstillet hos en god ven. Den enkle løsning sikre et let og flot udtryk i byggeriet.
Orangeriet er malet med linoliemaling, som er Steens foretrukne maling til udendørs projekter.
Steen tog en flot førsteplads i konkurrencen og vinder dermed diverse værktøj fra Bosch til en værdi af cirka 14.000 kroner.
Læs mere: Vinderne af Danmarks bedste gør det selv-projektLæs mere: Vind et komplet havesæt fra SKILLæs mere: Udvid din horisont med Wype

Smart 3-i-1 afstandsmåler fra Tech-Pro

$
0
0
afstandsmaaler32
afstandsmaaler32

Den nye 3-i-1 afstandsmåler fra Tech-Pro klarer alle måleopgaver på let og sikker vis.

Afstandsmåleren er nemlig udstyret med både laserafstandsmåler, et smart målehjul og en genial målesnor.

Og lige nu får du den sammen med 2 numre af Gør Det Selv for kun 99 kroner!

Afstandsmålerens funktioner

3-i-1 afstandsmåleren består af:

  • En laser-afstandsmåler, hvor du med et klik på en knap hurtigt måler op til 40 meter. Det er genialt, når du skal måle ud til en ny terrasse, bestemme arealet af en væg eller måle længden af indkørslen.

  • Et målehjul der let kan måle længden på kurver eller uregelmæssige overflader. Målehjulet er også praktisk, når du skal trække ledninger. Kør målehjulet langs ledningens bane, og du får med det samme at vide, hvor meget ledning der skal bruges.

  • En målesnor der er oplagt at bruge, når du skal måle rundt om et emne, eksempelvis et nedløbsrør eller rundt om hjørner eller lignende. Træk snoren rundt om emnet, klik på knappen og aflæs længden.

GIF-3i1-afstandsmåler_3funk

Alle målene bliver vist i et baggrundsbelyst LCD-display, der er nemt og hurtigt at aflæse.

Kort sagt får du med 3-i-1 afstandsmåleren et redskab i værktøjskassen, der hurtigt vil blive dit foretrukne måleværktøj.

Du investerer 99 kroner og får:

  • 3-i-1 afstandsmåler (værdi 399 kroner)

  • 2 numre af Gør Det Selv (værdi 158 kroner)

  • Fri adgang til over 1000 gør det selv-vejledninger på Gør Det Selvs hjemmeside (prisen for en enkelt artikel er 29 kroner)

Du sparer 82 % i forhold til normalprisen!

PS. Der er ingen binding, når du benytter dig af tilbuddet. Det vil sige, at du kan opsige dit abonnement præcis når det passer dig.

Læs mere: Smart 3-i-1 afstandsmåler fra Tech-ProLæs mere: TEST: Vi tester 7 populære cirkellasereLæs mere: En linjelaser får tingene i vater

Få en genial multicutter til værktøjskassen

$
0
0
multicutter321
multicutter321

Lige nu kan du få en genial multicutter som velkomstgave, når du er ny abonnent på Gør Det Selv.

Du investerer 99 kroner og får:

  • En multicutter (værdi 649 kroner)

  • 2 numre af Gør Det Selv direkt i postkassen (værdi 158 kroner)

  • Fri adgang til over 1000 gør det selv-vejledninger på hjemmesiden (normalprisen for en vejledning er 29 kroner)

Du sparer 87 % i forhold til normalprisen

Om multicutteren

Multicutteren er et såkaldt oscillerende værktøj, der svinger de monterede klinger ganske få millimeter frem og tilbage, men ved en ekstremt høj hastighed på 22.000 omdrejninger i minuttet. Det gør den let at styre og perfekt til snit, hvor intet andet værktøj kan komme til.

Du får 4 stykker tilbehør med til multicutteren fra Tech-Pro.

  • En dyksavsklinge, så du kan lave korte og præcise udskæringer til fx en kontakt i fodpanelet.

  • En bred segmentklinge, der kan afkorte en dørindfatning, fjerne en flise eller tilpasse en fodliste.

  • En skrabeklinge, som bruges til at fjerne rester af gammelt gulvtæppe, lim og maling.

  • En slibeklods til slibning i snævre indadvendte hjørner og på trang plads.

De fire stykker tilbehør er udvalgt, fordi det er dem, du oftest får brug for til dine gør det selv-projekter.

Multicutteren er kompatibel med tilbehør fra andre producenter.

PS. Der er ingen binding, når du benytter dig af tilbuddet. Det vil sige, at du kan opsige dit abonnement præcis når det passer dig.

mblade32DK
Læs mere: Få en genial multicutter til værktøjskassenLæs mere: Bliv ekspert i multicutteren på 5 minutterLæs mere: TEST: Vi tester 7 multicuttere på batteri

Sådan retter du døren op

$
0
0
Læg et stykke pap under døren. Sidder pappet fast, er det, fordi døren binder.
Læg et stykke pap under døren. Sidder pappet fast, er det, fordi døren binder.

En dør, der hænger og binder, er noget af det mest irriterende. Og du kan lige så godt få rettet op på den hængende dør med det samme i stedet for at leve med det, for det er ikke så svært, når du har fundet det rette værktøj. Først skal du finde ud af, om døren binder i toppen af dørkarmen eller i bunden ved dørtrinnet. Er døren sunket, vil det ofte være synligt i modsatte side af hængslerne. Tjek med en tommestok, om der er lige meget luft hele vejen rundt.

Er det ved dørtrinnet, den er gal, kan du tjekke det ved at føre et stykke pap rundt mellem dørbladet og dørtrinnet. Det kan være nødvendigt at fjerne lidt af døren eller trinnet, enten med høvl eller slibemaskine, og her skal du være varsom, så du ikke fjerner for meget.

Følg med her, og se hvordan du løser problemet.

Læs mere: Sådan retter du døren opLæs mere: Renovér hoveddøren og spar en formueLæs mere: Hvordan lukker jeg sprækkerne i døren?

Beskyt din træterrasse

$
0
0
Et stykke murpap gøres fast til toppen af stolpen med hæfteklammer.
Et stykke murpap gøres fast til toppen af stolpen med hæfteklammer.

Spørgsmål:

Hvordan sikrer jeg, at fugten fra jorden ikke trænger op gennem stolperne og ødelægger min nye terrasse?

Svar:

Det gør du ved at montere et stykke mur- eller tagpap på stolpeenderne, der bremser den opstigende fugt.

Når du vælger at grave stolperne til din nye terrasse ned i jorden, bliver du nødt til at tage dine forholdsregler, så jordfugten ikke trænger op i strøer og terrassebrædder. Du kunne også i stedet vælge at klodse terrassen op på stolpesten, fliser eller jordskruer, som alle løfter træet fri af jorden.

LÆS OGSÅ: Byg en solid bund under din terrasse

Læs mere: Beskyt din træterrasse Læs mere: Derfor skal du vælge vandbaseret træbeskyttelseLæs mere: 3 behandlinger til træterrassen

Lap hullerne i træværket


Sådan laver du en stærk og flot indkørsel

$
0
0
Det er et stort og tungt projekt at lægge sten på en stor gårdsplads, der skal have flere fald, der kan lede vandet ordentligt væk. Men det er ikke svært.
Det er et stort og tungt projekt at lægge sten på en stor gårdsplads, der skal have flere fald, der kan lede vandet ordentligt væk. Men det er ikke svært.

Store flader med grå betonsten i et ensformigt mønster kan godt virke kedelige. Men hvis du lægger rækker af brosten ind imellem, bliver fladen mere spændende at se på. Brostenene har forskellige farver og størrelser, som bryder den grå flade.

Endnu flottere bliver det, hvis belægningen har frodige grønne bede – gerne med jernkanter, som står smukt til både gråt beton og brostenenes naturlige farver.

Det er et stort arbejde at lægge en kæmpe belægning som her, så det har været nødvendigt at leje maskiner til det tunge arbejde – både til al den jord, der først skal fjernes for at kunne bygge det nye underlag op, og til at fordele alt gruset og lægge de store, tunge 50 x 50-cm-betonfliser.

LÆS OGSÅ: Her finder du vejledning og inspiration til din indkørsel.

Hent gør det selv-vejledning

I denne gør det selv-vejledning kan du finde masser af inspiration til din nye belægning. Det er et stort og tungt projekt at lægge sten på en stor gårdsplads, der skal have flere fald, der kan lede vandet ordentligt væk. Men det er ikke svært. Vi viser, hvordan du:

  • laver et solidt underlag under den nye belægning
  • lægger de store fliser
  • lægger brosten i mellemrummene
  • leder vandet væk med drænrender
  • laver bede med jernkanter

God fornøjelse!

Læs mere: Grøn indkørsel der suger masser af vandLæs mere: Sådan: Afløb i indkørslen Læs mere: Sådan laver du en stærk og flot indkørsel

Sådan: Afløb i indkørslen

$
0
0
Betonen skal være jordfugtig, så renden kan trykkes på plads. Renden samles og lægges ned i den fugtige beton på en gang. Risten lægges på som det sidste.
Betonen skal være jordfugtig, så renden kan trykkes på plads. Renden samles og lægges ned i den fugtige beton på en gang. Risten lægges på som det sidste.

Vejret bliver mere ekstremt, og det betyder bl.a. mere regn. Derfor er rene og korrekt dimensionerede tagrender en selvfølge for de fleste husejere. Vandet skal ledes væk fra huset, så det ikke ødelægger facaden og skaber omfattende fugtskader.

Det samme gør sig faktisk også gældende for brolagte indkørsler og flisebelagte havegange – vandet skal ledes væk, så det ikke samler sig langs soklen eller samler sig i pytter og får gruset under brolægningen til at synke sammen.

Løsningen kan være en rende dækket af en rist, der ligesom en almindelig tagrende leder vandet videre til en faskine eller ned i kloakken.

Forarbejdet er altafgørende

Inden du går i gang med at lægge renden, skal du fjerne nogle sten, så der bliver plads til den. I vores tilfælde passer det med tre rækker. Når stenene er væk, skraber du afretningsgruset af og lægger det i en bunke, inden du graver videre. Afretningsgruset skal du nemlig bruge, når du skal lægge stenene igen.

Afløb i indkørslen

Kloak vs. faskine

En faskine er et underjordisk “reservoir”, som du selv kan etablere. Den fungerer ved, at vandet siver ud i jorden i det tempo, jorden kan optage det. For at undgå sand og mudder i faskinen bør vandet altid passere en brønd med sandfang først.

Ønsker du at koble renden på kloakken, skal du have fat i en kloakmester.

Husk altid at tjekke de gældende regler i kommunen, inden du tager første spadestik.

Læs mere: Grøn indkørsel der suger masser af vandLæs mere: Sådan: Afløb i indkørslen Læs mere: Slip for naboens perlegrus i indkørslen

Bobcatten klarer slæbet

$
0
0
Det går lynhurtigt med at grave af, fylde op og flytte rundt på de enorme grus- og jordbunker.
Det går lynhurtigt med at grave af, fylde op og flytte rundt på de enorme grus- og jordbunker.

For hvert læs jord, Bobcatten legende let piler afsted med, skåner du dit legeme for utallige skovlfulde med din håndholdte skovl.

En kubikmeter jord kan veje helt op til 1.900 kg, afhængigt af lerindholdet. Og hvis du lægger ny belægning, fx en indkørsel på 50 kvadratmeter, og skal grave 30 cm jord af, ja, så drejer det sig om 15 kubikmeter, svarende til 28,5 tons jord. Og det er så her, at den geniale maskine kommer ind i billedet.

Alle og enhver både kan og må køre og leje en Bobcat. De små modeller kan transporteres på en trailer, ligesom de også let kan komme ind ad smalle havegange.

Bobcatten kræver selvfølgelig lidt øvelse at styre rundt, men har du en portion gåpåmod, tager det maks. en halv time, før du er fortrolig med de grundlæggende manøvrer.

Vores eksperter i minigravere sammenligner styringen med de såkaldte mooncars, du kan se i enhver daginstitution (små gule legebiler, som styres med et håndtag i hver side).

Meget mere end bare en skovl

Men Bobcatten er ikke kun smart til at køre jord væk med. Når du skal have grus den anden vej, kan den selvfølgelig også bruges. Og helt smart bliver den, når du skal flytte tunge byggematerialer ude fra kantstenen og hele vejen om i baghaven. Bobcatten kan udstyres med en pallegaffel, og så kan du hurtigt flytte ti paller herregårdssten rundt på grunden.

Det gode ved maskinen er, at den er nem at komme i gang med. Den kan lejes i flere størrelser. Jo større og tungere den bliver, desto mere kan den løfte. Vi vil dog anbefale, at du lejer så småt som muligt. Jo tungere maskinen bliver, desto mere smadrer den græsplænen og fortovet.

LÆS OGSÅ: Minigraver - spar kræfter på den sjove måde!

Sådan betjener du Bobcatten

Der kan være forskelle på, hvordan de mange forskellige minilæssere og Bobcatter, du kan leje, skal betjenes. Men de grundlæggende funktioner er stort set ens. De kan køre frem, tilbage og til siderne, og så kan du selvfølgelig også bevæge det monterede tilbehør.

Sådan betjener du Bobcatten

ADVARSEL!

En Bobcat er en lille og frisk maskine, som meget let kan vælte, hvis du ikke passer på. Derfor er hovedreglen, at du aldrig må køre med en fuld (og dermed tung) skovl, så længe den er løftet. Skovlen skal altid være så tæt på jorden som muligt.

Her kan du leje

Du kan leje Bobcatten og andre minilæssere i mange forskellige størrelser og udformninger og med forskelligt tilbehør. Men jo større og tungere de er, desto dyrere bliver de.

Til anlægsarbejde derhjemme behøver det dog ikke at blive særlig dyrt. En lille model som Bobcat S70 er ideel til det meste. Den er let at transportere, kan komme ind de fleste steder, og så koster den ikke alverden at leje.

Der findes mange udlejningssteder, du kan finde på nettet, fx Leje-pladsen.dk i Midtjylland. Her koster det 1.499 kroner at leje maskinen med en bred skovl, pallegafler og overfaldsgreb for en weekend.

Læs mere: Bobcatten klarer slæbet Læs mere: Få en genial multicutter til værktøjskassenLæs mere: Smart 3-i-1 afstandsmåler fra Tech-Pro

Grøn indkørsel der suger masser af vand

$
0
0
Med græsarmering i plast, kan du gøre en græsplæne så stærk, at du kan parkere din bil på den, uden at den tager skade. Du kan også bruge græsarmering de steder, hvor der er et stort slid, fx på gangarealer, foran skuret eller ved gyngestativet. Det er let at lægge og overkommeligt rent prismæssigt.
Med græsarmering i plast, kan du gøre en græsplæne så stærk, at du kan parkere din bil på den, uden at den tager skade. Du kan også bruge græsarmering de steder, hvor der er et stort slid, fx på gangarealer, foran skuret eller ved gyngestativet. Det er let at lægge og overkommeligt rent prismæssigt.

Smarte, stærke måtter af plast

Du kan købe armeringsfliser med riller og huller, der giver en “grøn” belægning. Men lægger du armeringsmåtter af plast, vil den grønne belægning som bonus lade min. 70 procent af regnvandet passere ned i jorden.

Måtterne lægges på et bærende underlag og fyldes med sandet muld (30 % sand og 70 % muld). Underlaget skal rettes af, men det behøver ikke at være helt så præcist som til faste betonfliser.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en stærk plæne med græsarmering!

I denne gør det selv-vejledning viser vi, hvordan du lægger armeringsmåtter i din indkørsel. Du kan blandt andet se, hvordan du:

  • bygger bærelaget op
  • styrker kanten med støbte sten
  • komprimerer underlaget
  • retter øverste lag præcist af
  • klikker amreringsmåtterne sammen
Læs mere: Grøn indkørsel der suger masser af vandLæs mere: Sådan: Afløb i indkørslen Læs mere: Slip for naboens perlegrus i indkørslen

Overdækket terrasse på en weekend

$
0
0
Konstruktionen er så enkel, at du kan bygge overdækningen på en weekend.
Konstruktionen er så enkel, at du kan bygge overdækningen på en weekend.

En overdækning kan både forlænge sæsonen på terrassen og skabe et brugbart uderum, uanset hvordan vejrguderne arter sig.

Vores udgangspunkt er en hævet træterrasse, som allerede er udstyret med to stolper fra et tidligere hegn. For at undgå at skulle grave ud og støbe placerer vi den ekstra stolpe til overdækningen på en solid betonflise og giver den to kraftige bræddebolte, så den får godt fat i træterrassens underliggende strøer.

Vil du læse mere om terrasseoverdækning? Her finder du inspiration og vejledning til, hvordan du kan bygge en overdækket terrasse.

Byg den på en weekend

Med en rem på væggen, en let tagkonstruktion og et klassisk trapeztag holder vi overdækningen så enkel, at du kan bygge den på en weekend.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du trapezplader

I denne gør det selv-vejledningen viser vi, trin for trin, hvordan du:

  • får stolperne helt i lod
  • bygger spær og rem
  • laver tagkonstruktionen
Læs mere: Overdækket terrasse på en weekendLæs mere: Suveræn fritstående terrasseLæs mere: Lækker lounge med overraskende detaljer
Viewing all 271 articles
Browse latest View live